Kaj Munk - tegnet 1927 af Knud Nørholm
Kaj Munk Forskningscentret
Aalborg Universitet
Rendsburggade 14, rum 5.265
DK-9000 Aalborg

e-mail: kmf@hum.aau.dk
Google Maps

Find Kaj Munk på facebook

Kaj Munk tekster findes i “Kaj Munk – Studieudgave på Web” – www.kajmunk.aau.dk – søg i teksterne og download

Vores online katalog findes under menupunktet “Søg i arkivet” og digitale dokumenter under menupunktet “Digi. dok.”

Om Kaj Munk Forskningscentrets digitalisering


Kaj Munks forfatterarkiv udgør en enestående samling dokumenter, som omfatter originale manuskripter og breve, primært fra perioden i Vedersø, 1924-44. Samlingen kan bruges i udforskningen af ikke blot personen Kaj Munk, men også til afdækning af de samfundsmæssige forhold på den tid.

Kaj Munk Forskningscentret arbejder på at gøre forfatterarkivets dokumenter tilgængelige via forskningscentrets hjemmeside. Dette sker igennem digitalisering af dokumenterne. Herved forstås, at de enkelte ark papirer indscannes og gemmes som såkaldte JPEG-filer. JPEG er en forkortelse for Joint Photographic Experts Group og er blevet en af de mest benyttede internetstandarder for digitale billeder.

Et dokument fra arkivet bliver efter indscanning samlet i et digitalt dokument, som dermed består af et eller flere ark. Flere digitale dokumenter samles i en digital mappe.

I forbindelse med registreringen er alt materialet blevet katalogiseret og har fået tildelt et KMF-nummer, som forklaret under "Registrering" i menuen "Centrets projekter". Hvis et dokument er blevet digitaliseret, vil der fra den pågældende post i kataloget i kolonnen "Link" vises teksten "Link her", som det ses nedenfor. Ved at klikke på linket åbnes den digitale mappe, hvor de enkelte dele er ordnet i digitale dokumenter. En digital mappe kan på den måde indeholde flere digitale dokumenter.

Et eksempel på opslag i kataloget

Det er målet at digitalisere hele forfatterarkivet.

Den 1. december 2016 er ca. 6200 ark digitaliseret, samlet i 1202 digitale dokumenter, se Digitale dokumenter (Digi.dok.) i Digi.dok menuen – klik her.



 Kaj Munk Forskningscentret • Rendsburggade 14, rum 5.265 • DK-9000 Aalborg • e-mail kmf@hum.aau.dk   Google Maps

 Opdateret: 2017-02-09