Kaj Munk - tegnet 1927 af Knud Nørholm
Kaj Munk Forskningscentret
Aalborg Universitet
Rendsburggade 14, rum 5.265
DK-9000 Aalborg

Google Maps

Søren Dosenrode sd@cgs.aau.dk
Peter Øhrstrøm poe@hum.aau.dk

Find Kaj Munk på facebook

Kaj Munk tekster findes i “Kaj Munk – Studieudgave på Web” – www.kajmunk.aau.dk – søg i teksterne og download

Vores online katalog findes under menupunktet “Søg i arkivet” og digitale dokumenter under menupunktet “Digi. dok.”

Hvordan bestilles materiale fra Kaj Munk Forskningscentret (KMF)?


KMFs arkiv rummer de dokumenter, som Kaj Munks arvinger har solgt til KMF i 2005.

Dokumenterne har ved registreringen fået et KMF-nummer, som i bestillingssystemet også kaldes “Opstilling”.

Dokumenter udlånes ikke, men der kan i begrænset omfang bestilles kopier. For omfangsrige bestillinger vil KMF opkræve et gebyr, som KMF oplyser, inden bestillingen udføres.

I praksis er fremgangsmåden således:

1) Søgning

På KMFs hjemmeside (www.kajmunk.hum.aau.dk) vælges “Søg i arkivet”.
  • Nu indtastes et eller flere søgeord, og under “Søg i data fra” skal der vælges en kategori: Fritekst, Forfatter, Titel, Udgivelsesår eller Opstilling. Vælg kategori Opstilling, hvis der søges efter et KMF-nr. Hvis der f.eks. søges efter KMF-nr. 12.11.08 skrives 12 11 08 i søgefeltet.
  • Klik på “Søg”.
  • Der fremkommer en liste med søgeresultater, hvor det ønskede materiale kan vælges ved at klikke i afkrydsningsboksen til venstre.
  • Kolonnen “Udgave/Opst.” henviser til materialets KMF-nummer (Opstilling).
  • Ved at klikke på materialets titel kan man få yderligere oplysninger. Gå tilbage til resultatlisten ved at klikke på browserens “Tilbage-knap”.

2) Bestilling

I resultatlisten markeres de materialer, man ønsker at bestille ved at klikke i afkrydsningsboksen til venstre.
Anvend "Vælg alt" funktionen, hvis det drejer sig om alle materialer i resultatlisten.
For at lette ekspeditionen : Sorter venligst resultaterne ved at klikke på kolonne-overskriften "Udgave/Opst.".
Når man i resultatlisten således har markeret og sorteret de ønskede materialer gøres følgende:
  • Klik på “Til Kurv”.
  • Tilføj evt. en tekstnote til de markerede poster, så de enkelte søgninger kan skelnes fra hinanden. Klik på “Send” (til kurv).
  • Flere søgninger kan gennemføres, poster markeres og sendes “Til Kurv”, inden der bestilles kopier af poster i kurven.
  • For at afgive bestillingen vælges “Se kurv”.
  • Klik i afkrydsningsboksen til venstre ved de poster, der indeholder materiale, som ønskes kopieret. Brug evt. “Marker alt”.
  • Vælg “Kopibestilling”.
  • I skærmbilledet, der kommer frem, udfyldes felterne “Navn” samt “Postadresse og Email”. Det er vigtigt, at BEGGE disse felter udfyldes, da KMF ellers ikke kan ekspedere kopibestillingen.
  • Derefter klikkes på “Send”.
  • Teksten “Listen er sendt” viser, at kopibestillingen er afgivet.
KMF modtager bestillingen pr. e-mail og ekspederer den.
KMF sender en bekræftelse på kopibestillingen til den e-mailadresse, der blev angivet ved bestillingen, evt. med ekstra information angående leveringen.
Ekspeditionstid cirka en uge.

KMF er lukket for ekspedering af bestillinger i folkeskolernes ferier.

Nogle poster er markeret “Posten er båndlagt”. Disse poster må forskningscentret ikke offentliggøre.

Ovenfor er beskrevet den mest enkle måde at søge og bestille materiale på. Systemet rummer flere muligheder. Vi anbefaler, at man selv udforsker systemet for at få det fulde udbytte.


 Kaj Munk Forskningscentret • Rendsburggade 14, rum 5.265 • DK-9000 Aalborg   Google Maps

 Opdateret: 2017-09-26